Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Læringsmiljøer

Miljø og læring spiller sammen

I Fritidsklubben Hampen arbejder vi løbende med at indrette og udsmykke vores lokaler således, at vores medlemmer og personaler oplever pæne og inspirerende rammer i hverdagen. Vi drøfter i fællesskab med personalet og vores klubråd hvorledes vi kan bedre vores rammer, og de enkelte rum. For at muliggøre dette økonomisk, står vi i høj grad selv for alt det praktiske, altså håndværket, æstetikken osv. Der pågår hver dag både formel og uformel læring gennem vores aktiviteter i Fritidsklubben Hampen, og det forsøger vi at understøtte bedst muligt med pæne og ordentlige fysiske rammer. Vi har et stort hus, og det er en stor opgave, men det er for os at se en bunden opgave, som vores medlemmer i sidste ende profiterer af. 

Citater; Thomas Moser (forsker) 
"Rummenes indretning har stor betydning for børns læring og udfoldelsesmuligheder. Der er stort pædagogisk potentiale i at se rummene som dynamiske, så de er fleksible og kan justeres efter behov."

Læring og udvikling foregår i et samspil mellem barnet og miljøet omkring det, og derfor har rummenes indretning stor betydning for børns læringsmuligheder, fortæller forsker Thomas Moser.

”Rummet taler til børn og personale gennem sit møblement og sin organisering og æstetiske udformning.
På den måde fortæller rummet noget om, hvilke former for kropslige aktiviteter der er mulige, ønskede og tilladte. Og hvilke aktiviteter som ikke eller kun i mindre grad er tilladte. Er der fx områder, hvor børnene kan lege fordybet? Og kan de nå materialer, så de selv kan sætte lege i gang? Man kan faktisk tale om, at rummet fungerer som den tredje pædagog,”
Thomas Moser.

Det betyder, at når Noah, Peter og Ahmed i fuld fart løber gennem rummet, skyldes det ikke alene deres behov for bevægelse, men også rummet i sig selv, idet det opfordrer til bestemte typer handlinger.