Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Kaninhuset

I kaninhuset kan du og vennerne får ansvar for jeres helt egen kanin, eller besøge en af de andre 30 bløde kaniner. Du får mulighed for at øve dig i at passe en rigtig kanin, der bl.a. har brug for mad, vand, et rent bur og en masse kærlighed.

Det er samtidig vigtigt, at kaninhuset skaber et rart og tillidsfuldt miljø, hvor børn og voksne kan fordybe sig i hygge og snak. Det pædagogiske rum sætter også rammerne for det gode samarbejde på tværs af årgange og skoler. Der er derfor også rig mulighed for at indgå i et stærkt fællesskab, og udvikle sine sociale færdigheder sammen med andre kaninglade børn. Som kaninpasser får man medbestemmelse i huset, og kan samarbejde med de andre om give kaninerne de bedste vilkår.

"Det er vigtigt at etablere et tillidsfuldt og hyggeligt miljø. Med de rigtige rammer har børnene mulighed for at fordybe sig, stresse af, og gribe de meningsfulde snakke. Det er her relationerne skabes og styrkes." - Lisette, Kaninhus ansvarlig