Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Køkken-Alrummet

Når du kommer i klubbens køkken-alrum, kan du lære hvordan man bager kage til din fødselsdag, pizza til madpakken, samt bolsjer eller boller du kan dele med vennerne. I køkken-alrummet er der ikke kun plads til at bage, der er ligeledes plads til hygge, brætspil og gode snakke.

De trygge rammer bliver her underbygget af faste voksne, som engagerer sig, lytter og anerkender børnenes perspektiv. Der arbejdes ligeledes med social dannelse, når børnene f.eks. deltager i “Bag for en sag”, og i fællesskab har ansvar for at bage samt sælge kage til fordel for Børnetelefonen.

"Det er virkelig vigtigt, at man som omsorgsperson udstråler empati, er lyttende og udviser hensyn for alle klubbens børn. Alle skal føle sig set og inkluderet. Ingen skal føle sig forkert eller udenfor, fordi de har en allergi, en diagnose eller noget helt tredje. Her er der plads til alle." - Charlotte, Køkken-Alrumsansvarlig