Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hobbyrummet

I hobbyrummet er der mulighed for at udforske og prøve kræfter med mange forskellige kreative aktiviteter. Man kan male, lave smykker, tegne på muleposer, sy, flette nøgleringe og meget mere. Hvis du skal lave en julegave, fødselsdagsgave eller bare noget til dig selv, hjælper vi dig gerne med at finde det helt rigtige eller med at gøre din gode idé til virkelighed.

I hobbyrummet kan alle skabe noget fint og opleve en succes, da der er noget for alle og du altid finder en voksen som gerne vil hjælpe. Samtidig er der i hobby altid plads til at hjælpe og lære af hinanden på tværs af årgange. Der er også altid plads til at fordybe sig i gode snakke henover kreative projekter, og dermed styrke relationen barn og voksen imellem.

"I hobby er det et interessefællesskab, som hiver dem sammen. Aktiviteten styrker relationerne, som kan tages med ud på andre områder. Relationer spreder sig som ringe i vandet - de spreder sig ud i resten af klubben. Derfor er aktiviteten vigtig." - Anne-Mette, hobbyrumsansvarlig