Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

MedieLab

I MedieLab kan du være designer, opfinder, filminstruktør og meget mere. Her printer vi nemlig på 3D printer, bygger robotter, optager og redigerer greenscreenvideoer, eller programmerer vores egne spil. Det er et skaberfællesskab, hvor vi hjælpes ad med at kreere nye artefakter.

MedieLab er et uformelt læringsmiljø, hvor vi skaber og udvikler os sammen. Rummet er indrettet for at understøtte den kreative og innovative tankegang, inspirere design samt underbygge samarbejde på tværs af alder og køn. Muligheden for at skabe nye relationer er derfor stor i MedieLab, hvor der også altid er plads til hygge og gode snakke.

"Det er vigtigt, at de pædagogiske rammer understøtter et miljø, hvor børnene føler sig tilpas nok til at prøve nye idéer af. Der skal være plads til fejl - det bliver vi kun klogere af sammen. Det trygge pædagogiske rum giver dem ro til at vove pelsen og rum til udvikling." Kamilla - MedieLab ansvarlig